Alle indlæg af Marie Hastrup

Artikel i JP Aarhus

Under overskriften “Den lokale liste” har JP Aarhus i 2022 givet ordet til kommunens fællesråd. I december skrev Harlev Fællesråd om vores arbejde med at sikre bæredygtige fællesskaber under initiativet “Fællesskaber på tværs”.

Harlev satser på fællesskaber
Harlev og omegn har en lang og værdifuld tradition for frivillighed, opbakning til lokale initiativer og sunde fællesskaber. For at understøtte og bevare denne tradition i en tid, hvor området vokser, og flere og flere indbyggere kommer til, er forskellige aktører i byen endnu en gang gået sammen for at løfte i flok under paraplyen “Fællesskaber på tværs“ og har skabt initiativet Harlev – Fællesskabets by – en struktureret proces, der sætter fokus på udvikling af eksisterende og nye fællesskaber.

Læs hele artiklen her

Høringssvar: Ny bane Aarhus – Silkeborg

Den 13. oktober 2022 har Harlev Fællesråd indgivet høringssvar til Banedanmark vedr. projektet: Ny bane Aarhus – Silkeborg.

Harlev Fællesråds vision er at arbejde for at støtte en bæredygtig og helhedsorienteret
udvikling af Harlev og omegn, så området fortsat er et attraktivt sted at leve og bosætte sig.
Vi ønsker fokus på naturens og landskabets værdi, men også fokus på de trafikale udfordringer
og borgernes mulighed for pendling til arbejde og ungdomsuddannelser. Harlev Fællesråd
repræsenterer 50 medlemmer – herunder lokalsamfundets borgere, foreninger, institutioner,
erhvervsvirksomheder, klub, SFO, dagtilbud og skole etc. Bemærkningerne nedenfor skal ses i
denne sammenhæng.

Læs Høringssvaret her