Kommentarer til lokalplan nr. 602 Kettinggård udstykningen

Harlev Fællesråd har modtaget forslaget til lokalplan for Kettinggård udstykningen, og alle medlemmer har været involveret i en grundig gennemgang og vurdering. Fællesrådet har endvidere inviteret til et borgermøde om planen. Mødet blev afholdt den 9. december med deltagelse af Pia Vogelius fra Stadsarkitektens kontor og Hans Thausen fra Vejkontoret. Næsten 100 borgere fra Harlev Framlev området deltog i mødet, og det var tydeligt, at også borgere, som ikke berøres direkte af denne plan mødte talstærkt op. Det opfatter Fællesrådet som positivt.

Udover det officielle møde har der været afholdt separate møder med naboer og beboergrupper. Fællesrådet er vidende om at en enkelt af disse beboergrupper har været initiativtager til en underskriftindsamling til fordel for markante ændringer.

Som udgangspunkt er det Fællesrådets opfattelse, at der ligger et stort, kreativt og professionelt arbejde bag planen. Planen indeholder mange elementer, som hver især vil få stor indvirkning på bo- og levemulighederne for mange tilflyttere. Det er vores opfattelse, at det vil blive et attraktivt område for tilflyttere fra det nære område, ligesom beliggenheden tæt ved Århus Herning motorvejen, af ude fra kommende tilflyttere, vil blive betragtet som et ekstra plus.

For Fællesrådet er det vigtigt at bevare et rekreativt element i denne udstykning. Det er sidste ”skanse” mod fredskov og EU habitatområdet ved Tåstrup Sø. Allerede i forbindelse med Kommuneplan 2001 understregede vi, at dette område skal etableres som en blid og harmonisk overgang til fredskov, sø og landbrugsområde. Derfor er vores væsentligste indvending, at det foreslåede byggeri er for tæt og for højt. Vi anerkender kommunens målsætning om at bygge varieret, for derved at opnå et varieret bosætningsmønstret, men variationen skal ses i en større arealmæssig udstrækning og over en længere tidshorisont. Indenfor de seneste 5 år har der været en overvægt af tæt lav bebyggelse, og status netop nu er, at der opføres et alment projekt med 44 toetagers boliger i tæt lav bebyggelse, samtidig med at et projekt med næsten 100 tæt lav lejeboliger netop er ved at være færdigt. Med sin placering netop direkte op til fredskov og landsby virker sidstnævnte udstykning meget dominerende og markant, og på borgermødet blev denne udstykning fremhævet som det ”dårlige” eksempel på overgang mellem by og land.

Vi har noteret, at det af forslaget fremgår, at området vil blive forsynet med et omfattende netværk af stier. Og det er udmærket. Men sti forløbet nord/syd, fra ”g” til ”m” og vest/øst fra ”m” til ”n”, forekommer overflødig og uden begrundelse. Der er ingen tradition eller hævd for at benytte en gangsti i dette forløb, og da stien heller ikke har noget formål som overordnet forbindelsesvej, skal den tages ud af forslaget. Anlægsomkostningerne hertil kunne i stedet anvendes til den gennemgående fordelingsvej, som, efter det oplyste, ikke forlænges syd om Højlundkvarteret i første fase.

Med hensyn til område IIc, er der forslag om at vejbetjene dette område gennem Højlundkvarteret. Vi mener, at vejbetjeningen skal foregå via en stikvej fra den nye fordelingsvej. Det forekommer som den mest naturlige løsning. Ligeledes forekommer det naturligt og indlysende, at det forholdvis lille område (IIc) får samme bebyggelsestype som i resten af Højlundkvarteret, altså åben lav parcelhusbebyggelse. Område IIc fremtræder som en naturlig forlængelse mod vest af Højlundkvarteret. Derfor er det vigtigt, at det indgår i en harmonisk helhed med Højlundkvarteret. En nord/syd placeret rækkehusbebyggelse vil virke for dominerende og ikke indgå i et harmonisk mønster.

Det er Fællesrådets opfattelse, at der mangler et område med store parcelhusgrunde på 1300 til 1500 kvm. Det fremførte vi allerede i forbindelse med Kommuneplan 2001, og det skal indgå i planen. Vi mener, at der vil være et behov på 10 til 15 grunde af den størrelse.

Med hensyn til færdselsforhold på fordelingsvejen vil der blive behov for en eller anden form for trafikdæmpning. Enten i form af rundkørsler eller anden form for trafikdæmpende foranstaltninger.

Afslutningsvis skal vi bemærke, at med denne udstykning vil befolkningstallet stige drastisk. Sammenholdes dette med det store byggeri, som har været (og er i gang) indenfor de sidste 10 år, efterlyser vi, at forslaget også tager stilling til beregninger og anbefalinger i forbindelse med det forøgede behov for både daginstitutioner og skolepladser. Det er vores opfattelse, at i hvert fald Næshøjskolen allerede i dag har nået sin maksimale kapacitet, samtidig med at vi hører fra forældre til førskolebørn, at alle institutioner allerede er fyldt op. Og dette selvom det er mindre end 1 år siden den seneste institution blev taget i anvendelse. Så der er al mulig grund til at ofre dette forhold en grundig analyse.