HARLEV FÆLLESRÅD

Næshøjvej 41 * 8462 Harlev J * Giro 6868797

E-mail: post@harlevfr.dk * Website: harlevfr.dk

 

 

                                                                                                             Dato den 5. oktober 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

Referat

 

Forretningsudvalgsmøde

den 21. september 2006 kl. 19:30 i HIK’s mødelokale

 

 

Til stede: Ejgil Rahbek, Hans Rasksen, Orla Kristensen, Finn Sørensen, Arne Nielsen

 

Fraværende: Jens Åge Weigelt, Anton Nielsen, Svend Erik Andersen, Kaj Sommer

 

 

Drøftelse med Karen Hasseris:

 

Mødet indledtes med en drøftelse med Karen Hasseris, der havde henvendt sig til Fællesrådet med forslag til forbedringer i byparken for at forebygge problemer med børn og unges færden i parken.

 

Karen Hasseris fremlagde sine synspunkter og ideer, der blandt andet omfattede følgende:

 

Der mangler tilbud til specielt drenge, der ikke er med i de idræts- eller spejderaktiviteter, der tilbydes i Harlev. Der blev f.eks. nævnt BMX og kampsport, som man må køre andre steder hen for at få tilgodeset.

 

Karen Hasseris pegede på at Byparken var ved at gro til i tæt buskads, som ikke på nogen måde blev plejet og den udviklede sig derfor til et sted med mange skjulesteder og uigennemsigtighed.

 

På en rejse til Sydeuropa havde Karen Hasseris set eksempler på byparker, der på en hel anden måde var indbydende med høje træer, der gav gennemsigtighed, store grønne arealer med forskellige aktivitetsmuligheder.

 

Karen Hasseris afleverede en skitse til en mere ideel udformning af byparken, så den blev mere attraktiv for brugere.

 

Forretningsudvalget gav udtryk for enighed med de synspunkter som Karen Hasseris fremførte.

 

Der blev henvist til den undersøgelse om 10 – 14 åriges fritidsliv, som er iværksat, og som skal danne grundlag for en generel drøftelse af, hvordan man kan udvikle tilbud i Harlev, som tilgodeser flere.

 

Med hensyn til udformning af Byparken vil det nok blive vanskeligt at gennemføre en gennemgribende fysisk ændring på nuværende tidspunkt, hvor Natur – og Miljøforvaltningens vedligeholdelseskonti er meget snævre. Men forretningsudvalget lovede at tage ideerne med til næset møde med forvaltningen.

 

 

 

 Dagsorden:

 

1.                   Godkendelse af referat fra møde den 17. august 2006

 

                      Referatet godkendt

 

2.                   Formanden orienterer

 

·         Den 11. oktober er fællesrådet inviteret til møde i skoledistriktsgruppen. Det blev besluttet, at Ejgil orienterer om fællesrådets arbejde generelt og Arne orienterer om arbejdet med undersøgelsen af de 10 – 14 åriges fritidsliv.

·         Der er indledt forundersøgelser vedrørende lokalplan for erhvervsområde ved Framlev – med henblik på placering af ”let industri”. Det blev besluttet at fællesrådet ser positivt på at der udarbejdes lokalplan.

 

 

3.                   Kassereren orienterer

 

                      Der bevilges 2125 kr. til trykning af Paraplyen

 

4.                   Beretning fra udvalgene

 

                      Trafik:

·         Grønhøjvej er repareret, slidlag vil formentlig blive lagt i 2007.

·         Trafikudvalget skal rykke for svar på henvendelse om pendler P- pladsen ved motorvejen

·         Trafikudvalget skal tjekke om etablering af pæle ved Rødlundvej er færdig.

 

Børn og Unge:

·         Spørgeskemamaterialet (elektronisk) vedrørende 10 – 14 åriges fritid er nu klar og der afventes en plan fra skolen om hvordan og hvornår den kan iværksættes.

 

 

5.                   Igangværende sager

 

·         Byggeri på Stallinggårdvej er stillet i bero.

·         Drøftelse vedrørende samarbejdet mellem fællesrådet og Grundejerforeningerne afventer

·         Ombygning af Næshøjcentret er igangsat

·         Lastbilparkering. Der foreligger ikke nye forslag til løsning af problemerne med lastbilparkering.

 

6.                   Nye emner/emner til senere møder

 

·         Udviklingen i Harlev de næste 10 – 15 år. Forslag om etablering af grupper med ”ildsjæle” konkretiseres på næste møde

 

7.                   Bevillinger

                     

                      Trykning af næste nummer af Paraplyen på samme måde som det sidste.

 

8.                   Eventuelt

 

Der blev drøftet et eventuelt samarbejde om udgivelse og distribuering af Paraplyen og Sognebladet.