HARLEV FÆLLESRÅD

Nyvangsvej 9 * 8462 Harlev J *

E-mail: post@harlevfr.dk * Website: harlevfr.dk

 

                                           

Referat af forretningsudvalgsmøde torsdag den 13. oktober kl. 19.30 i fodboldklubben.

Til stede: Arne Nielsen, Jens Åge Weigelt, Kaj Sommer, Anton Nielsen, Niels Elvstrøm og Barbara Koch (referent)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af dagsorden - godkendt
  2. Referat fra sidste møde den 11. august - godkendt
  3. Meddelelser fra formanden

·         Kampagne til byggeriets ildsjæle (Realdania)

Materiale udleveret. Barbara tager det med til hovedbestyrelsesmødet i HIK onsdag den 26. oktober 2011, da det er en ny hal, der er vor hovedprioritet.

Kaj orienterer ligeledes Grundejerforeningen.

·         Frivillig i Aarhus (ny site: www.frivilligiaarhus.dk)

2011 er frivilligheds år i Europa. Alle opfordres til at gå ind på hjemmesiden og orientere sig.

·         Fællesrådenes møde med Teknik og Miljø den 4. oktober

Arne Nielsen eneste repræsentant fra os. Det var et godt og langt møde, under ledelse af den nye direktør Erik Jespersen. Der er mange skibe i søen.

Omkring 4. december 2011 vil der ske nogle småjusteringer af den nye busplan. Der vil først blive en egentlig evaluering i 2014, hvor bl.a. Fællesrådene vil blive inddraget.

Ny by i Lisbjerg er officielt sat i gang.

Der er et link til Natur-booking på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Energirådgiver Sanne Kjer kan kontaktes på tlf. nr. 89 40 19 44, hvis man ønsker råd og vejledning om energibesparelser på sit hus. Et besøg af en rådgiver vil koste kr. 2.400,00. Hvis 10 huse kan blive enige om at få besøg, vil det koste kr. 1.000,00 pr. hus. Vi vil skrive et indlæg i Paraplyen om emnet.

·         Møde med repræsentanter for fællesrådenes arbejdsgruppe angående vores opfordring til at alle magistratsafdelinger lever op til Aarhusmodellen om borgerinddragelse.

Arbejdsgruppen ville gerne vide mere omkring det brev, vi har sendt ind. Arbejdsgruppen har efterfølgende haft møde med Børn og Unge, der vil inddrage  Fællesrådene i højere grad fremover.

Flemming Staub er kontaktperson for Børn og Unge.

·         Møde den 18. august om ny sundhedspolitik i Aarhus.

Der var en masse ideer på mødet. Arne Nielsen runddelte materiale fra mødet.

 

Sager eller meddelelser fra udvalgene:

 

  1. Børn og unge

Som ovenfor nævnt er vor hovedinteresse omkring Realdania-projektet en ny hal. HIK orienteres af Barbara på næste hovedbestyrelsesmøde.

Jens Åge orienterede om Snåstrup Vestergård. Der bliver bygget en ny længe til, så der kan bo yderligere 8 beboere altså 16 i alt. Det er ikke besluttet, hvem de 8 nye beboere skal være. Der vil blive afholdt et møde med Fællesrådet, inden beslutningen tages.

  1. Trafik og veje –

·         Møde den 5. August med Trafik og Veje

Ikke nye projekter.

Følgende gamle projekter er berammet til gennemførelse i 2012:

Cykelsti ved Næshøjvej

Cykelsti til Tåstrup

Fortov og cykelsti på Lilleringvej

  1. Natur og miljø

·         Henvendelse fra Hassan Abdulkadir om at få bevilget en cykeltrailer til opsamling af affald i Harlevområdet. (har sendt et omfattende billedmateriale som dokumentation for behovet)

Arne sender anmodningen videre til Grundejerforeningen. Vi støtter idéen.

Byparkens motionsredskaber har det fint og bliver benyttet. Barbara vil på næste hovedbestyrelsesmøde i HIK opfordre afdelingerne til at bruge motionsredskaberne i forbindelse med træning. Især må redskaberne være velegnede for den nye løbeklub

  1. Information og blad

Alice Krøger er blevet tilknyttet Paraplyen, og hun har mange nye idéer.

  1. Økonomi

Kaj orienterede. Vi har en bankbeholdning på kr. 31. 170,00.

  1. Eventuelt

Intet

 

 

 

14. oktober 2011

 Barbara Koch