|
HARLEV FÆLLESRÅD Næshøjvej 41 * 8462 Harlev J * Giro 6868797 E-mail: post@harlevfr.dk * Website: harlevfr.dk
|
Dato den 14. september 2010
Referat
Forretningsudvalgsmøde
den 19. august 2010 kl. 19:30 i HIK’s mødelokale
Deltagere: Arne Nielsen, Anton Nielsen, Henning Jeppesen, Kaj Sommer, Jens Aage Weigelt, Finn Sørensen, Ejgil Rahbek
Afbud fra Niels Elvstrøm
Fraværende Heidi Andersen
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt.
2. Godkendelse af referat fra sidste møde
Referat godkendt
3. Meddelelser fra formanden
Vindmølleprojektet ved Hørslev
Vindmølleprojektet ved Hørslev er til offentlig høring indtil den 25. august 2010. Vi har ikke fået nogen henvendelse fra Hørslev Samvirket, så vi foretager os ikke noget, før det sker. Dog bør Fællesrådet fremkomme med et høringssvar, og Arne og Ejgil får mandat til at gøre sagen færdig, herunder kontakter til beboere i området.
Spildevandsplan
Spildevandsplan er ligeledes ude i offentlig høring. Den vil blive vedtaget i dette efterår, og for Harlev Framlev områdets vedkommende indeholder planen at vi bliver det første område i Århus Kommune til nyetablering af et dobbeltstrenget afløbssystem, dvs. en separering af spildevand og overfladevand. Fuldt gennemført for Århus kommune vil det medføre store besparelser i forbindelse med rensning af spildevand, idet overfladevandet ikke indgår i rensningen, men ledes direkte ud i å- og søsystemet. Fællesrådet finder, at det er en god metode, og kan støtte planerne. Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at de enkelte husstande vil blive belastet med udgifter til nye afløb på egen grund, og det kan blive dyrt. I Risskov, som har været forsøgsområde, varierede den enkelte husstands udgifter fra ca. 20000 kr. til 120000 kr. Fællesrådet er indstillet på at foranledige borgermøder og anden kontakt med forvaltningen.
Fortrinsret til almene boliger i Rødlundparken
Siden 2010 har beboere i lokalområdet haft en fortrinsret til ventelisten til almene boliger i Rødlundparken. Denne fortrinsret vil forvaltningen af forskellige årsager reducere og senere helt fjerne. Det er Brabrand Boligforenings afdeling naturligvis imod. Dengang ordningen blev indført arbejdede Fællesrådet sammen med Rødlundparken, idet vi syntes og synes det er en god ide. Vi fastholder vores støtte af ordningen og vil bearbejde forvaltning og rådmand. Arne og Ejgil bemyndiges til at færdiggøre sagen.
Tåstrup Borgerforening
Tåstrup Borgerforening har fået ny bestyrelse og der foretages konstituering snarest. Hvilken indflydelse det vil få på samarbejde er uvist, men vi følger situationen.
4. Børn og Unge udvalget, herunder multihaludvalget
Multihal
Det er op ad bakken med en multihal, idet skolen prioriterer andre projekter mere. Der er dog stadig kontakt, og den 6.9.2010 er der møde på Næshøjskolen. Arne orienterer på næste møde.
Byparken
Der er søges stadig midler til redskaber til byparken. Nu vil vi prøve Aktiv Århus puljen.
5.
Trafik og Veje udvalget
Trafik og Vej projekter
Den 14.
oktober er der møde hos Trafik og Veje på Grøndalsvej. Vi sender så mange som
muligt.
6. Natur og Miljø udvalget
Vi arbejder stadig med bomme på indkørslen til vejen
mellem byparken og Boligforeningen Bøgeparken. Jens Aage orienterer næste gang.
7. Information og Blad udvalget
Intet
8. Økonomi
Økonomien blev grundigt
gennemgået, og Fællesrådet holder budgettet på alle konti.
9. Eventuelt
Intet