HARLEV FÆLLESRÅD

Næshøjvej 41 * 8462 Harlev J * Giro 6868797

E-mail: post@harlevfr.dk * Website: harlevfr.dk

 

 

                                                                                                            

Referat

Forretningsudvalgsmøde

Torsdag den 10. december 2009 kl. 19.30

Dagsorden:

 

1.                  Referat fra mødet den 22. oktober
Referatet blev godkendt.

 

2.                  Orientering fra formanden

a)     Foreningen Aktive Forældre
Karen Hasseris er flyttet fra byen og foreningen FAF er opløst. Det vil være mest nærliggende, at få skaterbanen overdraget til SFO. Det skal godkendes af SFO´s sikkerhedskonsulent. Fritidsklubben rykker op i Den Himmelblå næste år.

b)     Harlev Biblioteks jubilæum
Er afholdt

c)     Indvielse af Snaastrup Vestergårds nye bygninger
Fællesrådet deltog ved indvielsen

 

3.                  Børn og unge udvalg

a)   Orientering fra mødet om RULL projektet den 28. oktober.
Mødet blev afholdt på Grøndalsvej og mange medarbejdere fra område 12 deltog. RULL er et længerevarende projekt, og dette møde var det første i en række. Hanne Kjems var mødeleder. Fællesrådet bør stå som initiativtager til videre tiltag i processen, og vi skal invitere interesserede sammen med Hanne Kjems. Vi bør koncentrere os om få projekter, primært en multihal, dernæst færdiggørelse i Byparken. 

b)     Fortsat drøftelse om evt. etablering af natteravne i Harlev. (Se materiale udsendt af Ejgil Rahbek)
Fællesrådets medlemmer har været kontaktet med henblik på mulig interesse for at støtte op om etablering af Natteravne. P.t. har for få medlemmer svaret, så grundlaget er endnu for spinkelt til at tage en beslutning på. På SDG niveau bør undersøges, hvor politiet har til hensigt at øge patruljeringen.    

 

4.                  Byudviklingsudvalget

 

5.                  Trafikudvalget

a)     Henvendelse vedrørende busskuret ved Kornelvej
Svar er modtaget. Behandles videre af Trafikudvalget

b)     Henvendelser vedrørende lys på cykelstien mellem Lillering og Harlev
Dette ønske medtages på det årlige vej- og sti møde den 12. januar 2010.

c)      Fremtidens kollektive trafik i Århus
Høringssvar afsendt, og mail om modtagelse modtaget fra Rigmor Korsholm

 

6.                  Natur- og Miljøudvalget

a)      Status vedrørende byparken
Første fase af byparken er nu afsluttet. Næste fase er indledt med at skaffe flere midler til flere installationer og flere aktivitetsmuligheder. Måske RULL midler, se ovenfor.

b)     Nu ryddes og beplantes rundkørslerne på Rødlundvej og Ketting Parkvej.

7.                  Info og blad
For at få økonomien til at hænge sammen skal der tages kontakt til menighedsrådene, for at få flere penge for udbringning af Paraplyen.

8.                  Økonomi
For at få flere medlemmer bør vi kontakte flere kredse i lokalområdet. I første omgang sendes et brev til alle virksomheder i 8462 området med henblik på at få dem som medlemmer.

9.                  Eventuelt
Intet