Harlev Fællesråd v/ Arne Nielsen Nyvangsvej 9 8462 Harlev J
|
Den FORMTEXT 2. juni 2008
INVITATION - Udvikling af parkerne i Harlev
Natur og Miljø påbegynder nu en parkudviklingsplan med pilotprojekter for tre lokalsamfund: Harlev-Framlev, Lystrup-Elsted-Elev og Christiansbjerg.
Baggrunden for arbejdet er, at Natur og Miljø ønsker at skabe større sammenhæng i de grønne områder i lokalsamfundene. Vi ønsker at få nærmere belyst, hvordan I benytter parkerne, og hvilke ønsker I har.
Efter evalueringen af de tre pilotprojekter, vil Byrådets Tekniske Udvalg blive orienteret. Det vil ske i løbet af efteråret.
Derfor vil vi i samarbejde med jer indkalde til en workshop i Harlev-Framlev med deltagelse af borgere, repræsentanter for skoler, institutioner, brugerråd for lokalcentrene, spejdere med flere.
Invitationen ses vedlagt.
Tidspunktet er fastsat til mandag d. 16. juni kl. 19:00 – 21:30. i Næshøjskolen, Gl. Stillingvej 424 i kantinelokalet
• Mødet vil foregå som en workshop
• Fællesrådet byder velkommen
• Natur og Miljø introducerer aftenens forløb
• Natur og Miljø afrunder og sammenfatter
Pilotprojektet skal udmøntes i en handlingsplan for parkerne i lokalsamfundet. Handlingsplanen skal anvise retning for udvikling af parkerne. Planen skal bygge på ønsker og ideer fra jer, der bor i området, og den skal angive hvilke pleje- og udviklingsarbejder, der kan gennemføres. Planen skal indeholde både tidsplan og økonomisk overslag.
På nuværende tidspunkt er der ikke afsat ekstra midler i Byrådet til udviklingsprocessen. Pilotprojekterne skal være med til at belyse grundlaget for de økonomiske rammer, hvis planerne skal være realistiske. Derfor gør vi opmærksom på, at planen alene angiver udviklingsmuligheder. Det det kan ikke fastlægges, at alt kan udføres.
Konklusionerne på pilotprojekterne kan forventes færdige i september måned.
Natur og Miljø forventer, at Fællesrådet er aktiv deltager i workshoppen, og vi har aftalt r følende arbejdsfordeling:
Fællesrådet står for:
• (Telefonisk aftalt med Arne Nielsen) Reservering lokaler på Næshøjskolen og undersøger, om der findes tavle og flip-over.
• Fællesrådet køber sodavand – Natur og Miljø betaler.
• Opslag af invitationen på centrale opslagstavler i lokalområdet. Natur og Miljø sender i dag 30 stk. farve-opslag i A4 format.
• Invitation af repræsentant for lokalcentrernes brugerråd
• Invitation af repræsentanter for de lokale idrætsklubber
• Invitation af foreningen ”Forældre for Aktiv Fritid i Harlev”
Natur og Miljø står for:
• Invitation af repræsentanter for skoler og institutioner inkl. dagplejen
• Invitation af spejderne
• Invitation af Danmarks Naturfredningsforening
• Annoncering i Århus Onsdag
• Annoncering på Århus Kommunes hjemmeside
• Orientering af foreningen ”Forældre for Aktiv Fritid i Harlev”. De får en kopi af dette brev.
• Invitation af Tåstrup Borgerforening. De får en kopi af dette brev.
Natur og Miljø vil endvidere orientere andre kommunale ejere af grønne områder i lokalsamfundet om dette initiativ.
Natur og Miljø ønsker at iværksætte en lignende proces med 6. klasser i jeres lokalsamfund. Resultaterne af dette forløb vil indgå som den del af pilotprojektet for udvikling af parkerne i Harlev-Framlev. Natur og Miljø har kontaktet Næshøjskolen, og regner med at have et kort forløb med dem allerede i denne uge.
Med venlig hilsen
Birgitte E. Poulsen og Pernille Villesen