|
HARLEV FÆLLESRÅD Næshøjvej 41 * 8462 Harlev J * Giro 6868797 E-mail: post@harlevfr.dk * Website: harlevfr.dk
|
Den 5. april 2006
Referat
Ordinært repræsentantskabsmøde
Den 29. marts 2005 kl. 19:30
·
Valg af
dirigent
Som dirigent
valgtes Anton Nielsen
·
Forretningsudvalgets årsberetning
Forretningsudvalget har i det forløbne år arbejdet videre på en del sager og
opgaver, som vi også arbejdede med i forrige periode. Mange af de sager er ret
tunge sager, som tager tid da der også er en god del politik i dem.
Af de sager vi kan fremhævede var bland andet medborgerhus/aktivitetshus, kombibibliotek / sognegård, nærgenbrugsstation og lastbilparkering.
Medborgerhus/aktivitetshus er der ikke noget nyt i, og kombibibliotek/sognegård trækker også ud, men her er vi fra Fællesrådet inddraget mere aktivt, idet at vi er inviteret med til møderne som menighedsrådene afholder og håber dermed at vi kan være med til at presse på over for kommunen, så der kan komme gang i sagen eller der kan findes et alternativ.
Lastbilparkering har også fyldt en del de senere år og der viste sig så en mulighed på hjørnet af Stillingvej og Gl. Mosevej, da en vognmand ville købe den frugtplantage, der ligger der og omdanne den til parkering. Forretningsudvalget anbefalede stedet, men med en nabohøring. Efter nabohøringen anbefaler vi ikke længere placeringen.
Derudover deltager vi som vi plejer i en række møder og seminarer med Kommunen om natur og miljø, veje og stier og andre trafikale forhold.
På Fællesrådsseminaret i februar måned blev Århus modellen for borgerinddragelse endnu engang drøftet, da der er meget forskellige opfattelser af, hvad og hvor meget, man har indflydelse på. Der er derfor af en arbejdsgruppe udarbejdet et oplæg til et aftalegrundlag, som er en slags kontrakt mellem det enkelte Fællesråd og Kommunen om hvor meget indflydelse, man har på de enkelte projekter, når der sker større indgreb i lokalsamfundet.
Det her var så det mere generelle af vores virke. Herefter er det udvalgenes tur til at berette om hvad vi har udrettet.
Det var det jeg havde nu.
· Udvalgsberetninger
Hvert år afholdes et møde mellem alle institutioner i Harlev skoledistrikt (skoledistriktssamarbejdet) og de frivillige foreninger og organisationer.
På årsmødet i 2005 blev der fra flere deltagere udtalt bekymring over, at der var konstateret et stigende omfang af småhærværk forskellige steder i området, samt kraftig brug af institutionernes legepladser uden for åbningstiden.
Det var opfattelsen på mødet, at en del af problemet kunne skyldes, at der var for få fritidsmuligheder for de 10 – 14 årige i Harlev området.
Det blev derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som i første omgang fik til opgave at afdække problemets omfang, og dernæst udarbejde forslag til eventuelle aktiviteter, som kan iværksættes.
Arbejdsgruppen ønsker overordnet ikke at betragte aldersgruppen 10 – 14 årige som et problem, men at rette fokus mod hvad der optager de 10 – 14 årige i deres fritid.
Arbejdsgruppen vil derfor i den kommende tid sætte nogle initiativer i værk:
· Vurdere omfanget af hærværk i området.
· Vurdere om det er en myte, at årsagen til hærværk skal søges blandt de 10 – 14 årige.
· Undersøge hvor mange 10 – 14 årige, der deltager i de organiserede fritidstilbud.
· Undersøge om der er den fornødne kapacitet og lokale ressourcer i forhold til de unges behov.
· Undersøge hvad der optager 10 – 14 årige i deres fritid.
· For at belyse disse forhold vil vi gerne iværksætte en
spørgeskemaundersøgelse som kan give et nuanceret billede af, hvad der optager de 10 – 14 årige når de ikke er i skole.
Vi tror at resultatet af en sådan undersøgelse vil kunne give et godt grundlag for vurdering af hvilke aktiviteter, der efterfølgende skal sættes i værk i Harlev området.
Men det allervigtigste er at der sættes fokus på området, så vi fortsat kan betragte Harlev som et godt område at bo i for både børn unge og voksne.
Arbejdsgruppen har i den forløbne tid arbejdet konkret med iværksættelse af undersøgelsen.
· Der er udarbejdet en skitse til spørgeskemaundersøgelse
· Arbejdsgruppen har i samarbejde med distriktsudvalget for Næshøjskolen ansøgt Folkeoplysningsudvalget om 10.000,- kr. til at gennemføre en netbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle 10 – 14 årige i Harlev området. Ansøgningen er imødekommet.
· Skolebestyrelsen er orienteret om en sådan undersøgelse og har accepteret at undersøgelsen foretages på Næshøjskolen
· Forældre til alle børn vil blive orienteret inden undersøgelsen iværksættes
· Arbejdsgruppen har på grundlag af indhentning af to tilbud valgt at lade Rambøll Management gennemføre undersøgelsen.
· En gruppe på tre udarbejder på grundlag af den foreløbige skitse et spørgeskema, som bliver kvalitetssikret og omsat til elektronisk form af konsulentfirmaet
· Selve undersøgelsen vil blive gennemført efter sommerferien 2006.
Natur og Miljø udvalget (Jens Aage Weigelt)
Møde med Naturforvaltningen
Den 14. juni afholdt Naturforvaltningen sit årlige møde med Fællesrådets naturudvalg.
Opfølgning fra sidste års møde
Der blev drøftet parkeringsproblemer langs Rødlundvej. Der vil blive opsat fodhegn (er påbegyndt men ikke gjort færdig)
Naturforvaltningen har drøftet genplantning langs Tåstrupvej med vejkontoret, der meddeler at der af trafikale årsager ikke vil blive foretaget genplantning.
Generelt om Naturforvaltningens aktiviteter i Harlev området
Det drejer sig om tre områder: Harlev Bypark, Næshøjen og Sydbakken samt diverse gaderabatter og vejtræer.
Genforeningsstenen er blevet flyttet til Byparken. Udtynding af beplantning vil ske når der er budgetdækning.
Rundkørsler på Rødlundvej vil blive forbedret (er sket)
Vedligeholdelse af randbeplantning på Næshøjen
Naturudvalget har foranlediget en kontakt mellem de grundejere på Vårgyvelvej, der har skel til randbeplantningen ved Næshøj, og Naturforvaltningen.
Randbeplantningen består af temmelig vildtvoksende roser og bliver ikke plejet som grundejerne kunne ønske sig.
Naturforvaltningen har afholdt møde med grundejerne og besigtiget forholdene på stedet.
Efterfølgende har man udarbejdet 3 alternative forslag til en løsning.
· Bevare nuværende beplantning
· Beplantning ryddes og der sås græs
· Et spor mod naboerne ryddes for roser, der fræses og indkøbes nye planter. Naboerne planter og plejer den nye beplantning. Efter ca. 3 år fjernes resten af roserne.
Aktivitetsmuligheder for unge i Byparken
Muligheder blev drøftet. Naturforvaltningen har ikke penge til særlige anlæg, men pegede på nogle muligheder.
Eventuelle initiativer afventer børn - og unge udvalgets samarbejde med distriktsudvalget om de 10 – 14 åriges fritidsvaner i Harlev.
Harlev Fællesråd ansøgte Århus kommunes Naturforvaltning om at komme i betragtning ved årets uddeling af blomsterløg til udplantning på arealer i Harlevområdet, som ville være synlige for mange beboere.
Ansøgningen var ledsaget af forslag om at løgene ville blive placeret på tre udvalgte områder:
1. Harlev bypark. Der er her tale om et offentligt areal, hvor løgene placeres i grupper på synlige steder langs stierne.
2. Næshøjen. Næshøjen er offentligt areal og ligger centralt i byen, hvor mange mennesker passerer dagligt.
3. Grundejerforeningen Harlev Vest´s frie arealer. Der er her tale om en række udvalgte friarealer, som benyttes såvel af grundejerforeningens medlemmer som af andre, der har fri adgang til arealerne.
Ansøgningen omfattede tildeling af store løg, da der er tale om plantning i græsarealer.
Ansøgningen blev imødekommet. Grundejerforeningen Harlev Vest fik en del af løgene til nedsætning i deres område, mens resten blev overtaget af grundejerforeningens bestyrelse, der med hjælp af spejderne fik nedsat løg på centrale steder i byen.
Info og Blad udvalget
(Ejgil Rahbek)
I paraply udvalget har vi 3 hovedområder, som vi varetager, og det er:
· Udgivelse af Paraplyen
· Udgivelse af aktivitetskalenderen
· Administration og redigering af hjemmeside
Udgivelse af Paraplyen
For året 2005 har vi udgivet Paraplyen 4 gange og holdt os indenfor de normerede 12 sider pr. gang. Som bekendt er udgivelse af Paraplyen den store udgift for Fællesrådet, og derfor har vi stram styring på antallet af udgivelser og sider.
Vi har fortsat et godt samarbejde med Grundejerforeningen om deling af sider, og de har i 2005 i gennemsnit haft halvanden side pr. nummer. Det har givet os en indtægt på 3622,- kr. mod en budgetteret indtægt på 1000,- kr.
M.h.t. fremtiden og mulighederne for et samarbejde til anden side, har vi fået en officiel henvendelse fra menighedsrådene om vi kunne være interesseret i et samarbejde. Det har vi svaret positivt tilbage på, idet vi jo tidligere, på vort initiativ, har forsøgt at indlede et samarbejde. Vi er åbne overfor samarbejde omkring alle processer af udgivelsesfasen. Lige fra redigering, indsamling af emner og stof, trykning til udbringning. Så det kan blive spændende og vi forventer os en del. Målet for Fællesrådet må være stort set det samme blad med lavere udgifter.
Udgivelse af aktivitetskalenderen
Sidste år så det lidt sort ud med at fortsætte med aktivitetskalenderen i uændret form. På grund af nogle omlægninger ved Postvæsenet var Brugsen nødt til at ændre udgivelsesterminerne for deres reklameudsendelse om onsdagen. Det er bag på den, vores aktivitetskalender er trykt. Det kunne have medført, at den udkom det halve antal gange.
Men med stor velvilje fra Brugsen SuperBest er det lykkedes at fortsætte udgivelsen uændret, således at aktivitetskalenderen fortsat udkommer hver måned. Det er vi meget glade for, og der er fortsat gang i brugen af kalenderen. Det vidner kalenderen for april måned om. Ikke færre end 16 arrangementer er med, og det ser ud til at en bredere kreds af foreninger og organisationer er begyndt at indsende deres aktiviteter. Vi kan kun opfordre til at også Jeres foreninger bruger aktivitetskalenderen. Den bliver læst. Det har vi flere beviser for.
Administration og redigering af hjemmesiden
Hjemmesiden besøges flittigt. Det fremgår af de løbende statistikker på anvendelsen. Vi kan selvfølgelig ikke se, hvem der besøger hjemmesiden, men det må formodes, at det er borgere i lokalområdet. Vi får også ofte direkte mails, hvilket også er med til at højne brugsværdien.
Vi vil selvfølgelig til enhver tid forbedre hjemmesiden med nye sider, og det arbejder vi fortsat på. Men det vigtigste for os, er, at den til enhver tid er ajourført og aktuel. Der er ikke noget værre end en hjemmeside, hvoraf det klart fremgår, at det er flere år siden, at den er blevet opdateret.
Ja, det var lidt om Paraply udvalgets arbejde, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Claus Gregersen, Lisbeth Johnson og ikke mindst Dorte Vind for deres indsats i forbindelse med udvalgets arbejde.
Til sidst har jeg et emne med, som ikke netop har så meget med Paraply udvalget at gøre.
Som bekendt er der udlagt et stort område nord for motorvejen og vest for Stillingvej til industri- og erhvervsformål. Det var på dette område, kommunen påtænkte en placering af et storslagteri. Men det blev som bekendt i Egebjerg i Horsens kommune i stedet. Og godt nok for det, kunne man sige.
Kommunen mangler jord til boligformål. Priserne stiger i Århus Kommune uforholdsvist meget med den virkning, at især førstegangs boligsøgende søger parcelhus i omegnskommuner. I 2005 skiftede 626 århusianere adresse til postnummer 8700 Horsens. Der er en stigning i fraflytningen fra Århus til Horsens på 150 procent i forhold til fem år før, oplyser Østjyllands Radio.
Derfor afsøger forvaltningen for øjeblikket jord til boligformål, og især områder, hvor formålet kan ændres fra erhvervsformål til boligformål. Og her kommer området nord for motorvejen ind i billedet. Området vil egne sig fortrinligt til boligformål med en placering tæt ved god infrastruktur og offentlige servicetilbud.
I Fællesrådet har vi drøftet, om vi ikke burde få formålet ændret til boligformål i stedet for erhvervsformål, netop i en situation, som er gunstig. Men det er så stor en ændring, at vi naturligvis vil drøfte det på et repræsentantskabsmøde, og derfor vil jeg opfordre til at vi i aften tager en drøftelse af denne ændring, så Fællesrådet kan få en fornemmelse af holdningen blandt repræsentantskabet.
Trafik udvalget (Niels Elvstrøm)
Bolig udvalget (Poul Hytting)
Intet at
berette
·
Fremlæggelse af sidste års regnskab til godkendelse
Regnskabet for
2005 viste et overskud på kr. 7306,86, hvilket betragtes som udmærket, og
indikerer bl.a., at der er styr på udgifterne. Årets overskud tillægges
kapitalkontoen, som herefter udviser en saldo på kr. 35.966,76.
·
Behandling
af indkomne forslag
Der var ikke
indkommet forslag
·
Fremlæggelse af budget for indeværende år til godkendelse
I budgettet for
2006 regnes med et lavere tilskud fra kommunen, idet alle fællesrådene har fået
reduceret tilskudsbeløbene. Vi ligger dog fortsat i den højeste gruppe m.h.t.
størrelsen af tilskud.
·
Fastsættelse af kontingent
Kontingentet blev
fastsat til kr. 350,-, hvilket er uændret
·
Valg af
forretningsudvalg
Ejgil Rahbek og
Svend Erik Andersen blev genvalgt. Niels Elvstrøm og Hans Rasksen blev nyvalgt
·
Valg af
suppleanter
Finn Dahlgren
Sørensen og Anton Nielsen blev nyvalgt
·
Valg af
revisor og suppleant
Karsten Sohne
Jensen og Per Lind Jensen blev genvalgt
·
Eventuelt
Intet
Herefter takkede formanden de afgåede medlemmer, Henning Jeppesen, Else Rasmussen og Poul Hytting, for deres indsats gennem mange år.